Østjyllands Politi har her til aften udsendt et tweet, hvor man efterlyser en kvindelig bilist, der i eftermiddags klokken 16.13 var involveret i et færdselsuheld på Brabrand Kirkevej i Brabrand, skriver Lokalavisen. Den anden part var en 7-årig pige, kunne ikke hjælpe med navnet på bilisten, som politiet gerne vil i kontakt med. Man kan kontakte politiet på telefon 114.
Der var fyldt godt op på græsplænen ved ro-stadion og Brabrand Sø, da Brabrand-Årslev Fællesråd og Gellerup Fællesråd i aftes arrangerede grillhygge. Blandt andet bidrog en række børnefamilier til aftenhyggen. Formand for Brabrand-Årslev Fællesråd, Holger Lyngklip Strøm, fortalte om mulighederne for at skabe et søbad og andre aktiviteter ved Brabrand Sø.
Inden det for alvor bliver ferietid, har Jazzværket fredag d. 28. juni jazzsangerinden Mette Juul på programmet. Hun serverer både egne sange og sange af fx Thelonious Monk, Joni Mitchell og Cole Porter med nerve og personlighed. Med sig har hun Heine Hansen, piano/Würlitzer, Klavs Hovman, bas, og Morten Lund, trommer. Du kan bestille billetter på Jazzværkets hjemmeside.