Bæredygtighed har ikke kun noget at gøre med måden vi behandler miljøet og klimaet på. Det har også at gøre med, hvem vi er og hvordan vi behandler andre. I aften kl. 19.30 inviterer Brabrand Aarslev Kirker til foredrag med Pia Søltoft, som er sognepræst og lektor på Københavns Universitet med speciale i Søren Kierkegaard. Hun vil tale om at være et være- og bæredygtigt menneske. Arrangementet foregår i sognegården. Pris 40 kr.
Efter fire ugers nedlukning af ungemiljøet i Brabrand på grund af pladsmangel åbnede Ungdomsklubben igen mandag i pavillonen bag Brabrandhallen. Der er åbent alle mandage, tirsdage og torsdag eftermiddage og indtil kl. 17.00.
I eftermiddag kl. 16.30 kan du deltage i Tro i Dialogs hverdagsmeditation i Gellerup Kirke. Meditationen har et simpelt forløb med en enkelt salme, lystænding og Fadervor – derudover er stilhed det primære element.
Grimhøjgaard er kommet flyvende fra start med vinterens De Grimmeste Aftner i Den Rå Hal på Godsbanen. Forleden optrådte Malk De Koijn, og på torsdag spiller Magtens Korridorer et akustisk set, og lørdag optager podcasten Vanvittig Verdenshistorie Podcast et live-afsnit. Derudover går et af landets bedste live-bands, De Underjordiske, på scenen d. 28 november, med Rigmor som support. Du kan finde billetter her.