To unge mænd fra Brabrand blev i går sigtet for at have afpresset ejeren af schæferhunden Hector til at udbetale 20.000 kr. for at få hunden tilbage. Den blev stjålet fra Årslev Kro d. 27. september. Det vides endnu ikke, om de to 18-årige også sigtes for selve tyveriet, fortæller Østjyllands Politi til Stiften
Lokalcenter Brabrand viser ugen igennem klassiske Disneyfilm. I dag står der Bambi på programmet. Torsdag vises der Pinocchio, og fredag Peter Pan. Alle dage vises filmene kl. 14-16. Pris pr. film er 20 kr. incl. kaffe/saftevand og kage.
Beboerne på Edwin Rahrs Vej 24 og 26 må de kommende uger finde sig i, at nedbrydningsfirmaet Torben Clausen støjer også om lørdagen mellem kl. 8 og 16. Firmaet har fået lov til at arbejde også om lørdagen for at blive klar til ombygning og renovering af boligblokkene.