Episoden under Danmarks fodboldkamp mod Finland forleden, hvor fodboldspilleren Christian Eriksen fik hjertestop, har skabt stor eftertanke rundt omkring i samfundet. Hos Oliven Spejderne i Toveshøj førte det til, at spejderne mandag fik en introduktion til førstehjælp.
I Gellerup Sogn har kun 62 procent af de inviterede borgere bestilt tid til vaccination, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut. Det bringer Gellerup op blandt de sogne i Danmark med den laveste tilslutning til vaccination. Myndighederne har på det seneste forsøgt at sætte ind i Gellerup med personlige henvendelser til beboerne og med tilbud om at hjælpe med tidsbestilling.
Østjyllands Politi var mandag eftermiddag og aften på færdselskontrol i det vestlige Aarhus, og i alt 15 personer blev sigtet under indsatsen. I forbindelse med et bryllup kørte en mindre kortege af biler gennem krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej, og da et par af bilisterne kørte over for rødt, blev de standset og sigtet og kan nu se frem til en bøde og et klip i kørekortet. En tredje bilist kørte over for rødt i et andet kryds. En 32-årig mand fik hele fire klip i kørekortet på bare to minutter, da han på Ringvejen kørte for tæt på de forankørende, overhalede højre om to gange og kørte med 95 km/t i en 70 km/t-zone.
En familie på Silkeborgvej i Brabrand havde tidligt mandag besøg af indbrudstyve, meddeler Østjyllands Politi. Indbruddet blev anmeldt kl. 6.16.
Café Europas kafferisteri på Karen Blixens Boulevard er i fuld gang igen og rister blandt andet kaffe til en række virksomheder og organisationer. På billedet er risteriets personale i gang med at smagsteste et nyt parti brasiliansk kaffe.
Er der flere cykeltyve i Gellerup end andre steder i landet? Det har Dalia og Ehsan fra Gellerup Live været i gang med at undersøge. Du kan se resultatet i denne video.
Traditionen tro vil Gellerup og Toveshøj også i år fejre sine unge, som har færdiggjort en ungdomsuddannelse. Det sker d. 24. juni kl. 18.00 ved en fest på Gellerupscenen. Efter festlighederne er der fællesspisning i Information Vest lige i nærheden. Hvis du er ung og på vej til at blive færdig med din uddannelse, er du meget velkommen til festen. Du kan tilmelde dig hos Ilham Mohamed på ilmo@bbbo.dk.