I dag fortsætter Brabrand Kulturuge, hvor du kan komme på besøg forskellige steder i lokalområdet. På Gasværket har både Victor´s Værksted og udstillingen “…Ud i det blå” åbent kl. 13-17, og i Jydsk Antikvariat på J.P. Larsensvej 17 er der åbent kl. 9-16. Danmissions genbrugsbutik på Hovedgaden holder udsalg kl.10-17, og i Gellerup kan du i Blixens se udstillingen Postkasse-fortællinger i tidsrummet kl. 10-15, mens udstillingen Alt forladt på biblioteket har åbent kl. 8-20.
I formiddag kl. 10-11 inviterer Rocentret ved Brabrand Sø inden for til åbent hus. Arrangementet er en del af Brabrand Kulturuge.
I morgen, onsdag kl. 18.00, kan du på Kultursted Brabrand, J.P. Larsens Vej 17F, møde forfatteren Tom Buk-Swienty, som fortæller ”Den virkelige historie om Karen Blixen i Afrika”. Billetprisen er 120,-. Billetter kan bestilles på info@budstedet.dk med besked om navn, adresse og antal billetter.
I aften kl. 17-19 inviterer Vild med Gellerup i samarbejde med Livsværkstederne til fællesspisning og udkig på toppen af Blixens. Maden koster 20 kr. pr. person. Tilmelding til Helle Hansen 2783 2782.