I aften kl. 20-22 arrangerer Kunstværket i Brabrand 68’er bal med musik bl.a hentet fra tresserne. Det foregår på Gasværket og har forbindelse til Kunstudstillingen Itsy Bitsy. Musikken leveres af trioen Woodstock, der består af Mikkel Bøggild på guitar, Jesper Frost Bylling på bas og Thomas Biilmann på trommer.
Efteråret er over os, og det betyder også masser af æbler rundt omkring i Brabrand. Lørdag d. 29. september kan du få omdannet dine æbler til most ved Gellerup Bibliotek – og evt. deltage i en æblevandring kl. 11.00.