I eftermiddag kl. 17.00-18.30 kan du på Gellerup Bibliotek møde forfatteren Jesper Wung-Sung og få et indblik i hans forfatterskab. Arrangementet koster 30 kr. og kræver billet, som du kan bestille her, og foregår i Gellerup Art Factorys lokale i samme bygning som biblioteket.
I eftermiddag kl. 16-18 samt onsdag og torsdag samme tid kan du hos Sigrids Stue ved Nordgårdhallen se kunstplatformens eksperimenter med såkaldte cyanotopier – en særlig slags billeder af planter og blomster, og du kan høre om ideen og processerne bag dem. “Vi har desuden Kaffevognen fremme og serverer arabisk kaffe og myntete,” skriver Sigrids Stue på Facebook.