Fodbolddrengene i IVF/Vatanspor havde mandag en professionel gæstetræner. Awer Mabil, professionel fodboldspiller i FC Midtjylland og australsk A-landsspiller, kiggede forbi U11-træningen på fodboldbanen i Toveshøj, hvor han var gæstetræner for klubbens U11-drenge. Besøget var en del af samarbejdet med organisationen topscoreracademy.dk.
I dag kl. 16.30 inviterer Aarhus Kommune til møde om outdoor-aktiviteter og strategi for området i kommunen. Det foregår på Godsbanen. Du kan læse mere om arrangementet her. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til sport-fritid@aarhus.dk. med angivelse af antal tilmeldte personer.
Coronasmitten ligger ret stabilt i Gellerup Sogn. Mandagens tal fra Statens Serum Institut viser 22 smittede i løbet af den seneste uge. Det giver en incidens – antal smittede pr. 100.000 indbyggere – på 236. Smitteprocenten er 2,2 procent af antallet af testede.
På lørdag kl. 10.00 kan du komme med på en udendørs skattejagt i Gellerup og Toveshøj, hvor 12 poster er placeret rundt omkring i lokalområdet. Arrangementet afholdes af KVINFO i samarbejde med Yggdrasil, Gellerup Kirke, Gellerklub, Det Civile Beredskab, Gobaad kulturforening og Clean-up Walk Gellerup (VoresBydel).
I eftermiddag kl. 16-17 har du mulighed for at reservere et højbed i Fælleshaven bag blok B1 (Gudrunsvej 2-8). Folk fra Haveforeningen Grønærten er på stedet. Det koster 50,- om året.
I eftermiddag kl. 17.00 arrangerer BARe VIN i City Vest ”Strik & Drik” i butikken. Pris 100,- for vinsmagning med 3 vine, som du nyder imens du sidder med dit strikketøj sammen med andre lokale strikke entusiaster.
Du kan tilmelde dig her.
Brabrands fodboldkvinder i jyllandsserien skulle mandag aften have spillet mod Romalt hjemme på Brabrand Stadion, men gæsteholdet meldte tidligt mandag afbud til kampen, og Brabrand vandt derfor uden kamp.