I sidste uge var den unge fodboldspiller på Brabrands 2. divisionshold, Anton Søjberg, til en uges prøvetræning i den norske Eliteserie-klub Stabæk. Han er dog nu tilbage i Brabrand – eller rettere sagt tyrkiske Antalya, hvor han deltager i holdets træningslejr. Til holdets hjemmeside fortæller han her om sine fremtidsplaner.
Østjyllands Politi beretter om et indbrud på Egebjergsvej i Brabrand mandag mellem kl. 9.00 og kl. 19.00.
Brydeklubben Thrott i Åbyhøj har startet et brydehold på Tovshøjskolen, hvor 15-20 børn og unge nu er i gang med at lære brydning. Træner er 32-årige Esben Fonnesbek, som her til Gellerup.nu fortæller om, hvorfor han har valgt at bruge sin fritid i Toveshøj.
Også i dag og resten af ugen er der Fed Ferie i Globus 1. Fra kl. 9.30 vil der være masser af aktiviteter, først for de 0-6-årige, og fra kl. 13.00 kan de lidt ældre prøve kræfter ned parkour. Ugen rundes som altid af med Gellerup Cup i indefodbold for børn, unge og voksne torsdag og fredag.
I eftermiddag kl. 16.30-19.00 inviterer organisationen Globe Go Green til infomøde om Fair Festival, der afvikles d. 27.-29. marts i bl.a. Ridehuset. Hvis du brænder for bæredygtighed, kan du møde op til mødet i Blixens, hvor der vil være aftensmad undervejs.