Brabrands topscorer Lasse Møberg måtte opgive at spille lørdagens kamp i Vejgaard på grund af en skade. Men hans afløser, Kasper Andersen, tog ansvaret på sig og scorede kampens første mål. 2-0 til Brabrand blev det kort før kampens afslutning på mål af Jacob Linnet. Brabrand fastholder med sejren pladsen blandt de bedste hold i rækken. Læs referat af kampen på klubbens hjemmeside. (Foto: Brit Onwumelu)
Vores Brabrand interviewede for nylig Bodil Waldstrøm, Toveshøj, om hendes utryghed ved at blive boende efter planer om flere nedrivninger. Nu har DR Østjylland også interviewet hende samt en anden beboer i Toveshøj, Nawal Haji. Læs artiklen her
I danmarksserien måtte Vatanspor finde sig i et stort nederlag hos VSK Aarhus, der vandt opgøret 4-0. Vatanspor fastholder en plads nogenlunde i midten af rækken.
Fredag aften måtte Brabrand IF´s håndboldherrer i 3. division tage imod det tredje nederlag i træk, da holdet hos AGF tabte hele 22-35.