Beboerne i Gellerupparken trækker sig ud af samarbejdet med Aarhus Kommune om alle større projekter i området, blandt andet Helhedsplanen og de boligsociale indsatser, skriver Jyllands-Posten. Det sker i protest mod, at Aarhus Kommune fastholder, at der skal rives et stort antal boligblokke ned, siger formand for Brabrand Boligforenings afdeling 4, Abdinasir Jama til avisen.
Brabrand Boligforenings afdelinger i Toveshøj og Gellerupparken holder afdelingsmøder i næste uge. Afdeling 5, Toveshøj, holder mødet tirsdag aften på Tovshøjskolen, mens Gellerupparkens møde holdes onsdag i Globus1. Gellerup.nu skriver om de vigtige temaer på møderne.
I går kl. 15.59 på Karen Blixens Boulevard ramte en 23-årig kvinde en 33-årig mands bil. Den 33-årige mand blev gal og påkørte forsætligt den 23-årige kvindes bil. Manden skulle angiveligt have slået kvinden i ansigtet efterfølgende, fortæller døgnrapporten fra Østjyllands Politi, der dog ikke har flere informationer.
I aftes kl. 20.35 blev en 24-årig kvinde påkørt af en 19-årig mandlig bilist på Karensvej i Brabrand. Den 19-årige mand flygtede efter påkørslen ad Ingasvej. Døgnrapporten fra Østjyllands Politi har desværre ikke har flere informationer.
På torsdag kl. 19-21 danner Gellerup Bibliotek rammen om et debatmøde arrangeret af Bydelsmødrene og Q Huset: ”Vi vil arbejde, så hvem vil ansætte os?”
I dag kl. 15-17 kan du opleve det sidste event under Aarhus Achitecture Festival: Galleri Andromeda inviterer til Tiny Planet Session Gellerup med live performance og dans og sang i samarbejde med b.la. Gellerups lokale b-boy gruppe, Black Top Team. Det foregår hos Andromeda, Gudrunsvej 78.