Det blev en hård kamp på den regnvåde bane i Brabrand lørdag, hvor hjemmeholdet i 2. division tog imod Vanløse. Alle 22 spillere kæmpede, som gjaldt det ren og skær overlevelse. Men det endte med en 1-0-sejr til Brabrand på mål af Mike Kaljo. “Jeg er bare stolt af spillerne, for de holder hovedet koldt og kæmper og støtter hinanden og viser, at de er et hold. Jeg er meget stolt af dem. Det var fedt at slutte året af på den måde,” sagde træner Tom Søjberg. Læs referatet af kampen på klubbens hjemmeside.
Lokalavisen har været på besøg hos Den syriske Skrædder i City Vest. Her har han nu etableret sig i den nye butik og glæder sig over skiftet fra iværksætterhuset Square One. ”Det betyder meget at være her i et storcenter, hvor der er mange tøjbutikker og kommer mange mennesker forbi hver dag. Alle siger, det er godt, jeg er kommet hertil,” fortæller skrædderen Mohammed Eissa til Lokalavisen.
En 20-årig mand blev i fredag kl. 22:05 stoppet af Østjyllands Politi og sigtet for at køre bil uden førerret, da han blev standset på Gudrunsvej i Brabrand.