“Forskning har vist, at man får en større tilknytning til naturen, hvis man har følelsesmæssige og erfaringsbaserede oplevelser der”, skriver Natursamarbejdet på Facebook. En god måde at skabe det på, er at tage den samme rute flere gange på flere årstider. Nogle gange i stilhed, nogle gange med musik i ørene, nogle gange med nogen man holder af… Heldigvis har vi masser af muligheder lige her i lokalsamfundet.
I morgen, 1. februar, tiltræder Mette Pasgaard som ny pædagogisk leder i Børnehaven Enggården på Engdalsvej i Brabrand. Hun kommer fra en stilling som socialpædagog og koordinator på Sølund i Skanderborg, hvor hun har været ansat i 10 år.
For mange er det ikke alene søndag men også finaledag. Danmark møder kl. 17.30 Sverige i kampen om, hvem der skal have lov til at kalde sig verdensmester i håndbold. Café Brabrand er naturligvis på banen og tilbyder finale-tapas, der kan bestilles på Café Brabrands Facebook-side og afhentes på p-pladsen ved Netto kl. 15-17.
Magasinet Alt for Damerne gennemgår i en artikel mulighederne for hypnoterapi og fortæller om forskellige udbydere. Her omtaler magasinet også Tine Freund, som i Brabrand tilbyder hypnoterapi fra sin klinik på Elkjærvej.