Lørdagens store samtaleemne omkring kunstgræsbanen ved Brabrandhallen var – ud over Brabrands svage første halvleg – holdets tilbagevendte målmand, Henrik Lindhard, som tog tjansen, da holdets to faste målmænd, Mark Solis og Søren Vedsted er skadet. Stiften talte med Henrik Lindhard efter kampen, der sluttede 3-1 til VSK Aarhus. Foto: Henrik Andersen.
Søndag formiddag byder på en spændende håndboldkamp i Brabrandhallen, hvor kvinderne i 3. division tager imod Søndermarken Vejle. Brabrand er med i toppen af rækken, mens gæsterne endnu ikke har vundet. Bemærk at kampen starter allerede kl. 11.45.
Søndag eftermiddag kan med fordel tilbringes i Lokalcenter Brabrand, der kl. 13.30-15.00 fejrer 27-års fødselsdag med kaffe, boller og lagkage. Prisen er 35 kr.
Mandag aften er der igen Falafel Madklub. Det foregår i klubberne i Gellerup – det grønmalede hus ved kunstgræsbanen midt i Gellerup. Spisningen starter kl. 18.30, men allerede fra kl. 12 kan man komme forbi og følge forberedelserne. Der er tilmeldingsfrist til spisningen i aften kl. 19 på begivenheden her.