Det blev endnu en gang FC København, der løb med pokalen, da fodboldklubben ACFC lørdag var vært for Elite Cup Gellerup. Det blev til en sikker sejr i finalen over Randers FC, hvor københavnerne som i resten af dagen viste et højere niveau end modstanderne. I kampen om tredjepladsen mødtes OB og Gentofte Fodbold Akademi. Dagen igennem var der en hyggelig stemning omkring fodboldbanen midt i Gellerup, hvor der blev grillet og solgt en masse mad til de mange gæster. Stævnet fortsætter i dag med et tilsvarende stævne for u11-hold.
I dag kl. 12-14 inviterer restaurant That Amazing Place på Sintrupvej 11A, til ramadan-event for børn. Tilmelding er nødvendig på 2887 2687.
I formiddag kl. 10.00 går det igen løs med Elite Cup Gellerup – denne dag for u11-hold. Men det er stadig storklubber som FCK, Brøndby og AGF, som dyster på Arena Vest i Gellerup.
I eftermiddag kl. 15.50 tager Brabrand/Viby/Stavtrups talentfulde u17-hold for drenge i 1. division imod Skanderborg Håndbold i Brabrandhallen.