På tirsdag d. 2. marts åbner Danmissions nye genbrugsbutik på Edwin Rahrs Vej. Organisationen er rykket ind i lokalerne ved siden af Bazar Vest, hvor Lykkeskolen tidligere havde til huse. I to måneder har butikkens frivillige arbejdet på at gøre butikken klar til åbningen. Genbrugsbutikken på Hovedgaden i Brabrand åbner allerede i morgen, mandag, og har åbent alle hverdage kl. 10-17. Lørdag er der lukket.
Brabrand IF Fodbold fik en blandet oplevelse ud af lørdagens træningskamp mod VSK Aarhus på kunstgræsbanen ved Brabrandhallen. Det blev til et nederlag på 1-2, efter en kamp, hvor Brabrand til tider var presset helt i bund, mens der også var perioder, hvor holdet spillede fint med og formåede at skabe flere chancer.
Kunstneren Camilla Nørgård har fået 250.000 kr. til at skabe et kunstværk til det nye Børne- og Sundhedshus, der bygges ved Globus 1 på Gudrunsvej, skriver Stiften. Pengene er doneret af Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond.
Corona-smittetallene er fortsat relativt høje i Brabrand. De seneste dage har smittetrykket været højest i Brabrand, men med lørdagens tal blev Brabrand overhalet af Tilst, der har en incidens på 86. Brabrands incidenstal ligger på 85, hvilket er fem færre end ved fredagens corona-tal, skriver Lokalavisen. Incidensen er antallet af smittede over syv dage pr. 100.000 indbyggere.