Det lykkedes ikke Brabrand IF´s andethold i serie 1 at erobre førstepladsen, der gav oprykning til jyllandsserien. Holdet spillede lørdag 1-1 mod Aarhus 1900, og det var ikke nok. Både FC Horsens og Horsens Freja vandt deres kampe og sluttede lige helt i toppen. FC Horsens tog førstepladsen på en bedre målscore.
Heller ikke Brabrands kvindehold i jyllandsserien havde en god dag. Holdet skulle vinde over Hedensted for at bevare chancen for at blive i rækken, men tabte 0-1. Holdet lagde ellers hårdt ud og havde to skud på overliggeren efter de første 15 minutter. Men herfra gik det ned ad bakke, og holdet endte på sidstepladsen i rækken.