Årets resultat af Giv 24 Timer til Syge Børn 2019 på Brabrandstien sidste weekend er gjort op. Der deltog 69 glade mennesker i regn og sol. Der blev trampet over 7.000 km og det samlede sponsorat ligger på ca. 60.000 kr. Senere overrækkes hele beløbet officielt ved en lille reception på Akut Børnemodtagelse.
En 51-årig kvindelig bilist kørte lørdag kl. 13.38 mod nordøst ad Hejredalsvej i Brabrand og blev i forbindelse med venstresvingning ind i indkørsel påkørt af en 24-årig mandlig bilist, der ville foretage overhaling venstre om. Den 24-årige påkørte ved kollisionen endvidere en stensætning, skriver Østjyllands Politi.
I dag fejrer vi midsommer med den klassiske Sct. Hans aften. Som altid har spejderne i Valhalla Gruppe gjort Stadepladsen ved Brabrand Sø klar med både børne- og voksenbål og mange aktiviteter. Pladsen åbner kl. 17.30. Kim Bisgaard holder båltale omkring kl. 21.
Men inden det kommer så langt, er der søndag flere interessante arrangementer. Kl. 10-17 vil Peter Bankov, prisvindende plakatkunstner og grafisk designer i en lejlighed på Gudrunsvej 78., 3. Sal holde poster-workshop, hvor man vil arbejde med handlettering og teknikker som han selv bruger i sit arbejde. Det hele foregår helt analogt med blæk og papir.
Også kunstplatformen Andromeda 8220 holder workshop i samme bygning – bare i stueetagen. Søndag kl. 14-17 inviterer man til at dele historier om interessen for feminisme. Arrangementet er en del af LiteratureXchange-festivalen.
En 19-mandlig bilist kørte lørdag kl. 19.20 ad Karen Blixens Boulevard i Brabrand, selvom han ikke havde kørekort.