I dag er der fastelavn rundt om i Brabrand. I beboerhuset Yggdrasil i Gellerup begynder arrangementet for børn under 12 år kl. 13.00. Kl. 14.00 er der fastelavnsgudstjeneste i Brabrand Kirke, med efterfølgende tøndeslagning og fastelavnsboller i sognegården.
I eftermiddag kl. 16.35 i Brabrandhallen skal Brabrand Håndbolds kvindehold i 3. division forsøge at holde pladsen i toppen af rækken med en sejr over IF92 Esbjerg.
Ni Gellerup-beboere var fredag til jobsamtale hos Føtex i City Vest og Buus Anlægsgartner, da Det boligsociale Hus holdt jobdating.
I eftermiddag kl. 14-16 er der søndagsåbent i Gellerup Museum, Kom forbi Danmarks højeste museum og se en rigtig 70’er lejlighed. Der er kaffe og te samt en forrygende udsigt ud over Aarhus fra museet på Gudrunsvej 16, 6. tv.
Senere i dag, kl. 16.30-21.00, holder støtteorganisationen HelpingHand Ladies Night i Stars Festlokale, Holmstrupgårdvej18, til fordel for børn og unge i Gaza.