Lørdag morgen ved 9-tiden kørte et stort opbud af brandbiler til Blixens på Karen Blixens Boulevard, efter at brandalarmen var gået i bygningen. Det viste sig dog at være falsk alarm. Heller ikke denne episode trak mange mennesker på gaden i det for tiden ret øde Gellerup.
For anden søndag i træk er gudstjenesterne i Sdr. Årslev, Brabrand og Gellerup kirker aflyst på grund af corona-virussen. På Brabrand Aarslev Kirkers Facebook-side har provst Esben Andersen lagt en søndagshilsen på video, og på Gellerup Kirkes Facebookside kan du i dag kl. 10.00 følge dagens prædiken live.
Aarhus Kommune er i fuld gang med at give det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter i Gellerup en solid afvaskning, der betyder, at bygningerne på Gudrunsvej 78-82 nu står næsten som ny. Her er det det fritidshjem, Gellerup Hostel og kommende Gellerup Højskole på Gudrunsvej 82. Foto: Helle Hansen.