Lørdag formiddag blev Silkeborgvej lidt pænere, da en række familier dukkede op til fælles affaldsindsamlingsdag. I sækkevis af skrald blev det til på et par timer. Også i Gellerup lykkedes det et lille hold at gøre lokalområdet lidt pænere ved at samle affald langs veje og stier. Foto: Jette Jensen.
Kritikken mod Vatanspors spillere var hård, da jyllandsserieholdet for en uge siden på hjemmebane tabte 0-1 til VSK Aarhus. Men lørdag kom holdet på ret kurs igen, da det på Hasle Skole blev en 2-0-sejr over IFSK. Vatanspor kom foran, da der manglede en halv time af kampen, hvor Tarek Kayed scorede. Og samme spiller scorede også holdets andet mål i tillægstiden.
I eftermiddag inviterer Nagin Ravand alle piger og kvinder inviteret til European Week of Sport i Globus1, Gudrunsvej 3A. Det hele går løs kl. 12, hvor der er velkomst og uddeling af goodie-bags og t-shirts. Derefter kan man bl.a. prøve streetfodbold, basketball og forskellige former for freestyle. Deltagelse er gratis, og der er ingen tilmelding. Du kan læse mere her.
I aften kl. 19.30 rundes Brabrand Kulturuge af med en koncert i Brabrand Kirke med Messiaen Ensemble Aarhus, der vil opføre Messiaens ’Kvartet til tidens ende’. Der er gratis adgang. Læs mere her.