Motocross-talentet Frederik Rahn Stampe, Helenelyst, har indgået en 3-årig kontrakt med Wozniak MX Racing Team. “Frederik har været igennem en stærk udvikling, der blandt andet udmøntede sig i en sølvmedalje ved årets DM-serie i 85cc, og flere flotte internationale placeringer, som teamet håber at kunne bidrage til at forbedre yderligere i fremtiden,” skriver Wozniak Racing Team i en pressemeddelelse. Han rykker i 2023 op på en Yamaha YZ 125 cc.
Brabrands danmarksseriehold i fodbold fik lørdag et enkelt point med hjem fra Fyn, da holdet mødte Otterup. Da de to hold mødtes sidst, tog fynboerne en sikker 3-0-sejr, men denne gang blev det 2-2. Morten Ostenfeld bragte Brabrand foran midt i første halvleg på oplæg af Anders Hyttel Jensen. Otterup scorede to gange inden pausen, men Frederik Sørensen skaffede et point ved at score til 2-2 et kvarter før tid.
I dag kl. 11-14 inviterer City Vest alle drenge og piger til at komme og få en ”supersej glimmertatovering”, når der er søndagsåbent i butikscentret. Det sker på Centertorvet under rulletrappen.