En af Brabrands aktive beboere, Carsten Warnich, var lørdag ude med sin drone og tog nogle billeder, der viser, hvordan vandet i øjeblikket dominerer og oversvømmer ådalens landskab omkring Brabrand. Her får du et af billederne.
Flere tusinde mennesker, blandt andre mange fra Gellerup-området gik lørdag i solidaritet med de civile ofre i Palæstina fra Rådhuspladsen gennem Aarhus tilbage til Rådhuspladsen igen, hvor der bliver holdt taler og blev sunget. “Formålet er at samle størst mulig folkelig opbakning til kravet om øjeblikkelig våbenhvile i Gaza samt en langt større folkelig forståelse for hvilke overgreb palæstinenserne udsættes for,” skrev to af arrangørerne, Issa Taha og Walid Zaher om demonstrationen. Foto: Hanne Østergaard.
Når vi tænker på parasitter og mikrober, tænker vi ofte på det ubehag og den sygdom de kan være årsag til. Kan de også være vores venner? Tirsdag kl. 19.00 kan du igen opleve naturvidenskabeligt foredrag på Gasværket, hvor du kan høre om vores mikrober og hvordan de påvirker den måde vi lever på, samt om parasitiske orme og deres gavnlige effekt. Evolutionsbiolog Tom Gilbert og parasitforsker Peter Nejsum fortæller.
Sosu-Banden er en af de største succes´er i Gellerup og Toveshøj, når det gælder om at finde en vej til uddannelse og job. Tirsdag kl. 16.30 holder Sosu-Banden i beboerhuset Laden dimissionsfesten for alle, som er færdiguddannet fra Sosu-Skolen i 2022 og 2023. Tilmelding til Mona på 5196568.