I går var Brabrands 2. divisionshold i fodbold igen på træningsbanen efter vinterpausen. Der venter nu masser af træning frem mod sæsonstarten d. 12. marts på udebane mod HIK – inklusive en træningslejr i Tyrkiet i februar. Første træningskamp spilles allerede næste lørdag d. 22. januar på kunstgræsbanen bag Brabrandhallen.
Coronasmitten ligger fortsat jævnt men højt både i Gellerup Sogn og Brabrand Sogn. I Gellerup Sogn har der de seneste syv dage været 478 smittede, hvilket er på samme niveau som i torsdags. I Brabrand Sogn blev der lørdag noteret 256 nye smittede de seneste syv dage, mens der også i Sdr. Aarslev Sogn er smitte. Her har der været 33 nye smittede den seneste uge.
Søndag morgen kl 08:38 kan du høre selvbygger og tiny house-indehaver Anders Boisen på TV2’s GoMorgenDanmark fortælle om tiny houses og bæredygtig livsstil. Anders Boisen har tidligere boet i sit lille hus på hjul på en mark i Årslev, men har nu flyttet sit lille hjem til en skov på Djursland.