Brabrands håndboldherrer spiller i Brabrandhallen i dag kl. 15.00 en vigtig kamp om at klare sig i 3. division. JAI, der kommer på besøg, ligger lige over Brabrand i bunden af rækken. JAI har 8 points og Brabrand 5 points.
“Gebyrgribbenes skræk vil i Folketinget” skriver Ekstrabladet om Chresten Ibsen fra Hvedebjergvej, der stiller op til det kommende folketingsvalg uden for partierne. Formanden for foreningen Fair Bidragsats vil fortsætte sin kamp mod den grådige finansverden fra Folketingets talerstol, lover han i Ekstrabladet.