Endnu en gang var forsvarsspilleren Michael Kærgaard Pedersen manden, der sørgede for en afgørende scoring for Brabrand. 20 minutter før tid pandede han lørdag eftermiddag 1-0 sejren i hus i udekampen mod FC Sydvest. “Kampen vippede længe. Vi spillede fint og havde egentlig chancer nok i første halvleg til at lukke det. Det fik vi ikke gjort, og så tænkte jeg faktisk, at spillerne ville panikke. Men det gjorde de ikke og det skal de have ros for”, siger træner Tom Søjberg til Stiften.
Kronprins Frederik besøgte lørdag VM i Sejlsport i Aarhus, og det blev stævneleder Per Hjerrild fra Brabrand, der fik fornøjelsen af at sejle Kronprinsen ud på vandet i det kraftige regnvejr, så han kunne følge sejladserne. Læs reportagen hos TV2 Østjylland.