Det er kolde tider i Brabrand, og det sætter også sit præg på Brabrand Sø, der i disse dage er frosset godt og grundigt til. Fotograf Jørgen Nielsen var lørdag morgen ude med sin drone, der fangede de smukke mønstre på søen. Aarhus Kommune har dog endnu ikke kunnet melde om, at isen er sikker nok til, at man kan bevæge sig ud på den.
Aarhus Byråd er på vej til at suspendere yderligere privatisering af kommunale veje i en periode, indtil der er klarhed over den juridiske ramme og en plan for, hvordan man kan finansiere “en varig og retfærdig løsning for byens borgere”. 27 af byrådets 31 mandater står bag aftalen, der blev indgået straks efter kommunalvalget. På onsdag bliver aftalen sandsynligvis formelt vedtaget i byrådet. Det betyder, at en række veje i hele byen foreløbig undtages for privatisering. I Brabrand gælder det bl.a. Hvedebjergvej, Hyrdedamsvej, Pallisvej, Mariedalsvej og Årslev Møllevej. Vores Brabrand har tidligere skrevet om sagen her.
Brabrand IF´s talentfulde håndbolddrenge i u15-rækken fik en flyvende start på forårets kampe i 1. division A, der samler de stærkeste hold i årgangen i den sydlige del af Jylland og på Fyn. På udebane blev det til en sikker sejr på 29-17 over Team Haderslev KFUM i den første kamp.
Er du bosat i Brabrand, og har du 2 timer om ugen til rådighed til at blive en Sprogven? Sådan lyder forespørgslen fra organisationen 2 Timer om Ugen, der søger frivillige til at mødes med et 3-8-årigt tosproget barn to timer om ugen for at tale bedre dansk og lære den danske kultur bedre at kende. “Uanset din baggrund – om du er studerende, pensionist eller midt i karrieren – så kan du være med til at give et to- eller flersproget barn større dansk ordforråd og bedre dansk udtale gennem hygge og samvær!
En familie på Sigridsvej har i weekenden haft besøg af indbrudstyve. I følge Østjyllands Politis døgnrapport menes indbruddet at være begået i tidsrummet begået mellem fredag kl. 19:00 og lørdag kl. 18:55.
