Efter lørdagens 1-4-nederlag i lokalopgøret mod Aarhus Fremad var der store frustrationer i Brabrand-lejren – dels på grund af egne fejl, men i høj grad også grundet dommerens afgørende kendelser i kampen. ”I første halvleg var vi klart det bedste hold på banen. Så laver vi et dumt frispark, og det giver dem så muligheden for at komme ind i kampen. Det havde vi snakket om, vi ikke skulle”, sagde træner Tom Søjberg. Læs mere om kampen på holdets hjemmeside. Foto: Henrik Andersen.
Brabrands håndboldherrer i 3. division var i går på langtur til Hjørring, og det blev denne gang til et klart nederlag på 19-31 til Brabrand. Holdet har dog med tre sejre i syv kampe fat i midterfeltet i rækken.
Brabrands kvinder i 3. division skal i dag også på landevejen. det gælder en udekamp mod IF 92 Esbjerg, der ligger i den nederste del af rækken.
Den 23-årige komiker Ghaith Kashkul kommer d. 6. december til Brabrand, hvor han optræder med sit show på Gellerupscenen. Han var senest i Brabrand som deltager i et støtteshow for hjælpeorganisationen Helping Hand. Du kan købe billet til showet for 49,- via dette link.
En 26-årig mandlig bilist blev lørdag kl. 11.15 stoppet af Østjyllands Politi, da han kom kørende på Silkeborgvej, og blev noteret for ikke at have kørekort.