Mange kom i løbet af lørdagen forbi Hovedgadens nye butik, Genuina Garn & Håndværk. Åbningsdagen blev foran butikken fejret med kaffe, rosévin og kage, mens der også indenfor i butikken var livlig aktivitet.
Arkitekt Anna Mette Exner, Brabrand, medvirker i en podcast om renovering af almene betonbebyggelser i podcastserien “Bygninger fortæller”, der udgives af Renoverprisen. Podcasten hedder “Fællesskabet blomstrer i betonen” og ligger tilgængeligt i iTunes, Spotify og andre podcastapps. Du kan finde den her.
Lørdag morgen stillede en gruppe fra ungdomsbevægelsen Generation Identitær sig op på taget af Gudrunsvej 78 med tændte røgfakler i hænderne og rullede et kæmpestort banner ned over bygningen med teksten “Stop bønnekald!”. Senere anholdt Østjyllands Politi to af de unge bag aktionen, som er blevet sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, skriver Lokalavisen.
Fodboldspiller Jesper Brinck, tidligere Brabrand, fik med sin klub KI Klaksvik lørdag aften en skidt start på den nye sæson. På hjemmebane tabte holdet 0-2 til B36 Torshavn, hvor den tidligere Odder-spiller, Sebastian Pingel, scorede det første mål.