Lørdagen igennem kom flere hundrede lokale beboere forbi før-jule-markedet i den tidligere EDC-bygning på Hovedgaden 32. Også i dag er der åbent kl. 10-17, hvor du kan smage god vin, finde billige julegaver og opleve spændende lokal kunst og flotte smykker.
Grimhøjgaard er klar med endnu et navn til vinterens serie af De Grimmeste Aftner. 13. og 14. november kommer Malk de Koijn og optræder i Den Rå Hal på Godsbanen. Du kan finde billetter her.
Tirsdag kl. 17.00-18.30 inviterer Aarhus Kommune til virtuelt borgermøde, hvor du kan høre oplæg og stille spørgsmål om den nye skole i Gellerup og den øvrige byudvikling i området.
I eftermiddag kl. 16.00 åbner De Fyrretyve Røvere deres nye madsted på Louisevej 4. Det nye sted får navnet De Fyrretyve Røvere – Pizza og vil byde på variationer af de velkendte madbrød.