“Beboerne er ikke blevet hørt i forhandlingerne. Det har været absurd. Kommunen har dikteret planen, og så skal vi bare skrive under. Sådan vil vi ikke behandles”, sagde formanden for beboerne i Gellerupparken, Abdinasir Jama, til Jyllands-Posten, efter at Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening mandag indgik en aftale om omdannelse af nye dele af boligområdet.
Også formanden for Toveshøjs beboere, Anett S. Christiansen, er ærgerlig over den nye plan. ”I Toveshøj står vi med én renoveret blok – A17. Vi var i gang med den gode udvikling i forvejen men det er blevet stoppet. Vi ved ikke hvordan vi skal fortsætte nu. Det er svært,” siger hun til Gellerup.nu
Brabrand Boligforening oplevede under forhandlingerne med Aarhus Kommune, at kommunen arbejdede tæt sammen med Boligministeriet om udviklingsplanen for Gellerup og Toveshøj. ”Med det ulige styrkeforhold i forhandlingerne har vi måttet koncentrere os om at sikre de mindst ringe vilkår for vores beboere og for de andre afdelinger i vores boligforening,” siger boligforeningens formand, Keld Albrechtsen til Gellerup.nu
Brabrand Boligforenings repræsentantskab skal på et møde den 27. maj beslutte, om man kan godkende forhandlingsresultatet. Du kan læse hele aftalen her