I aften kl. 19.00 kan du på Gasværket høre historiker og forfatter Lars Hovbakke, der vil give 45 minutters lynintroduktion til Nordens Historie. Foredraget er live-streamet fra Aarhus Universitet. Det meste af den nordiske historie har indtil begyndelsen af det 19. århundrede bestået af voldsomme krige i kampen om magten. Herfra voksede der en identitet ud af skæbnefællesskabet. Læs mere her.
I aften kl. 19.00 er der på Gasværket stiftende generalforsamling i energifællesskabet Sol over Brabrand. Du kan høre om tankerne bag projektet og evt. blive en del af arbejdet med at skabe rammerne for produktion af mere grøn strøm i Brabrand.
Onsdag kl. 14-16 er der sognecafé i Brabrand Sognegård. Der er denne gang ikke et fast program til sognecaféen.
I dag kl. 16-18 kan du på Gellerup Bibliotek deltage i Tekst til Tiden, der er et skriveværksted for alle med noget på hjerte. “Vi dyrker fortælleglæde og kærlighed til sproget i alle udgaver. Derfor lægger vi vægt på skrivelyst frem for stavning og regler,” skriver de to undervisere PC Asmussen og Søren Karim. PC Asmussen er tidligere cirkusdirektør på Gøglerskolen i Aarhus gennem 30 år, mens Søren Karim er rapper, kendt fra Bogfinkevej.
En familie på Ligustervej i Brabrand har tirsdag mellem kl. 07.30 og kl. 16.15 haft besøg af indbrudstyve. Det meddeler Østjyllands Politi i døgnrapporten.