I denne uge er eleverne på Sødalskolen i fuld gang med en temauge med fokus på sang og musik. Hele ugen arbejder børnene på tværs af klasserne med fokus på faglighed og fællesskab med udgangspunkt i ShuBiDuas Danmark. Der er fernisering på udstillingen og musical torsdag eftermiddag kl. 16.00-17.30.
I forbindelse med forårets første hjemmekamp i fodboldens 3. division mod Young Boys d. 8. marts, indbyder Brabrand Divisions Fodbold sammen med organisationen “En for holdet” til en meningsfyldt optakt til fodboldkampen. I samarbejde med dagens kampsponsor Scandic Vest og Racehall Aarhus byder vi på optakt til dagens kamp med kaffe og kage, samt oplæg fra Lisbeth Olesen, stifter af Facebook fællesskabet “En for holdet” med 1.000 medlemmer, som dagligt gør en forskel i kampen mod henkastet affald i byen og naturen. Desuden kan sponsorerne deltage i en runde med skraldesæk og havehandsker i nærområdet. Tilmelding til Jacob Sangill på jacobsangill@brabrand-fodbold.dk
I eftermiddag kl. 16.30-18.30 danner Gellerup Bibliotek rammen om pitchmøde til den næste runde af ansøgninger til Gellerup Kulturmidlers store pulje. Møderne har fokus på at skabe brede samarbejder og at få skærpet det kulturelle indhold. I skal ikke tilmelde jer mødet eller sende noget ind om projektet på forhånd – I møder bare op. Formålet med kulturpuljen er at støtte udvikling af kulturaktiviteter og kulturproduktioner og at støtte medborgerskab i Gellerup/Toveshøj.
I eftermiddag kl. 14.00 besøger Brabrand Husmoderforening Brabrands nye friplejehjem, Aarhus Friplejehjem Helheden, hvor der vil være rundvisning og en præsentation af plejehjemmet. Der har været tilmeldingsfrist.
Nu er der mulighed for at tilmelde dig badmintonskolen i Brabrandhallen i dagene d. 4.-6. august. Det bliver tre dages sjov og inspirerende træning mandag til onsdag i den sidste uge af skolernes sommerferie.