I aften kl. 19.00 kan du hos Jysk Antikvariat, J.P. Larsens Vej 17, høre stresscoach Tine Freund fortælle om stress, og hvad man kan gøre for at forebygge imod det. Foredraget koster 125,- der kan betales ved indgangen. Man kan tilmelde sig via dette link.
Den overdækkede plads ved Gellerupbadet, Verdenspladsen, byder i de næste par dage på flere aktiviteter. Onsdagsværkstedet er i dag kl. 14.30-16.30 flyttet op på Verdenspladsen, hvor der med kunsthåndværker Ella Bulman-May skal bygges små boghuse – eller delehuse – i træ. Bagefter skal de pyntes efter egen fantasi.
I morgen, torsdag, byder Verdenspladsen på et (u)hyggeligt halloween-arrangement, hvor du kan lave lanterner, bage snobrød, blive malet i ansigtet og meget mere. Det foregår kl. 15-17. Kl. 16 er der varm kakao og boller til alle.