Vaskeriet i Søvangen er nomineret til Muskelsvindfondens “Plads Til Forskelle Prisen”, skriver Vaskeriet på Facebook. Prisen er på 100.000 kr., der er samlet ind via salg af en t-shirt designet af Lukas Graham.
Måske husker du den lidt gammelkloge dreng Børge i Olsen Banden. Han blev spillet af Jes Holtsø, som voksede op og blev en dygtig bluesmusiker. På fredag spiller han sammen med sit band på Gasværket. Du kan høre et nummer med bandet her og bestille billetter her.
Onsdagsværkstedet på Gellerup Bibliotek laver denne gang kridttavler til værelset. Kl. 14.30-16.00 kan du komme og være med.
I dag er der som altid onsdag formiddag strikkecafé på Lokalcenter Brabrand fra kl. 10. Der vil være kaffe og god snak samt mulighed for at arbejde kreativt med strikkepinde og garn. To erfarne underviser Tove Fehmerling og Dorthe Bisgaard står klar til at hjælpe.