Den nye bypark i Gellerup, Joops Have, er nomineret til EU’s officielle arkitekturpris, Mies van der Rohe-prisen, der til næste år uddeles i Barcelona, skriver Lokalavisen. Den 130.000 kvadratmeter store bypark er nomineret på grund af den store biodiversitet og meget forskelligartede uderum, parken tilbyder.
Vinhandler Steen Benjaminsen har fået forlænget lejemålet i Hovedgaden 32, hvor han derfor kan fortsætte sin butik, Pop Up Vin. Han udvider vareudvalget samt åbningstider og har ansat en daglig leder. Butikken har åbent onsdag og torsdag kl. 13.00-17.30, fredag 12.00-17.30 og lørdag-søndag 12.00-16.00. Ud over vin vil der være tøj fra bl.a. fra Imitz, Saint Tropez, Panorama Esprit og Vero Moda, fortæller han.
Hvad gør det ved tilliden mellem de unge og politiet, at Østjyllands Politi er så massivt til stede i Gellerup og Toveshøj i øjeblikket? Og hvordan arbejder politiet med at skabe tillid til de unge i det helt taget? Dét talte kvindelogen 82dobbeltx tirsdag med politiassistent Henrik Hage om på Gellerup Live. Du kan gense hele interviewet her.
Du kan nu hente februar-nummeret af Brabrand Boligforenings blad, Skræppebladet, på hjemmesiden her. Denne gang kan du blandt andet læse om de mange beboermøder, der er udsat på grund af corona-nedlukningen, og om Brabrand Boligforenings forhandlinger med Aarhus Kommune om Gellerupparkens fremtid.