I formiddag kl. 9.30 er der hyggestund på Gellerup Bibliotek med visning af små sjove film og læsning af gode billedbøger. Læs mere her
I aften kl. 19.30 holder Brabrand Sangkor efterårskoncert i Brabrand Kirke og vil bl.a. prøve kræfter med Leonard Cohen, Brahms og italienske korpartier af Verdi. Der er fri entré og efter koncerten serveres vin, vand og chips i Sognegården mod et beskedent beløb. Læs mere her
Ved Samvirkets kvartalsmøde i Gellerup tirsdag aften var der afsked med Samvirkets sekretær Lone Hedelund, som nu stopper. Betegnelser som ildsjæl og omvandrende leksikon fulgte hende, da bl.a. Pia Katballe, Aarhus Kommune, takkede hende for arbejdet.
En 22-årig mand blev onsdag kl. 21.09 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Silkeborgvej i Årslev Skov.
Den 6. april holder Gellerup Art Factory forårsfest på Gellerupscenen. Cirkus Tværs optræder, og desuden forventes det, at en række andre kultur-grupperinger også vil vise, hvad de kan.