I dag er der igen fyraftenssang kl. 16.30 – men ikke i det fri på Fredspladsen, som der ellers er kommet besked om. Fællessangen foregår i stedet i Gellerup Kirke, hvor man kan sidde med to meters afstand, men til gengæld kun må være 50 personer. Sangen vil også blive livestreamet fyraftenssangen på Facebooksiden “Gellerup synger”.
True Skov for Alle har aflyst den planlagte eventdag d. 22. august i True Skov på grund af corona-usikkerheden. Eventdagen er rykket til 2021. Imens bliver True Skov gjort endnu mere indbydende og tilgængelig, lover arbejdsgruppen, med nye stier, genslyngning af Voldbækken, bærspor og shelterplads.
Dansk Center for Mindfulness i Gellerup had i aften online filmpremiere på den internationale dokumentarfilm “My year of living mindfully”. Man ser filmen sammen hver for sig klokken 18.15, og klokken 20.00 vil folk fra centret sidde klar på Facebook Live til at svare på spørgsmål og gå i dialog om filmens indhold. Det er gratis at være med, men du skal tilmelde dig her.
Hvem laver den bedste Spätburgunder-vin? Det vil Mr. Ruby på Langdalsvej torsdag aften finde ud af sammen med en række tilmeldte deltagere. Jacob Ruby har udvalgt 12 vine og deltagelse koster 699,- kroner pr. person. Du kan læse mere om arrangementet her.