Friskolen Lykkeskolen skulle mandag have modtaget det månedlige statstilskud på 720.000,-, men Undervisningsministeriet tilbageholdt pengene. Det ser dog ud til, at skolen har penge til at betale lønninger for juli måned, skriver Stiften.
Lykkeskolen beder nu Folketingets Ombudsmand om at undersøge sagen, hvor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet påtænker at fjerne statstilskuddet og måske også vil kræve tilbagebetaling af tilskuddet et år tilbage. Det besluttede bestyrelsen på et møde mandag aften.
Der er i aften kl. 19.00 indkaldt til beboermøde om et kommende Jem&Fix byggemarked på J.P Larsens Vej. Der startes på grunden, J.P. Larsens Vej 15 og fortsættes på J.P. Larsensvej 46, som er lige overfor. Her vil en gruppe samles og lufte bekymringer i forhold til placering af et byggemarked. Læs mere
Gellerup og Toveshøj fejrer i aften lokalområdets unge dimittender. I løbet af aftenen vil der være taler, overrækkelse af et diplom og en gave af kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad. Læs mere