Transportministeren og justitsministeren nedsætter nu en arbejdsgruppe, der skal indsamle erfaringer om de såkaldte rødkørselskameraer, der kan fotografere bilister, som kører over for rødt. Aarhus Kommune, Østjyllands Politi, Rigspolitiet og Vejdirektoratet skal i arbejdsgruppen undersøge, hvilken type kameraer der egner sig bedst, og kortlægge, hvilke kryds der er oplagte til pilotprojektet, skriver transportminister Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.
På trods af coronaen og det kolde vejr er kunstplatformen Sigrids Stue i gang med at udvide UdeStuen ved Nordgårdhallen og skabe et imødekommende og tilgængeligt sted. Sigrids Stue har overtaget en brugt container fra lokalområdet, som de frivillige i projektet allerede er i gang med at ombygge og indrette til værksted. Containeren skal bruges til kunstneriske samarbejder i Gellerup og som base for Sigrids Stues byrums-projekter med børn.
De to lokale købmænd på Hougårdsvej og i Hovedgaden risikerer i følge flere brugere af Facebookgruppen Brabrand Beboerne at miste pakkepost-levering fra GLS, der ønsker at samle leveringen i pakkeshoppen i City Vest. Det har skabt en del utilfredshed blandt brugere af pakkepost-firmaet, hvoraf en del tirsdag aften sendte klager til GLS.
Livsværkstederne i City Vest har igen fået mulighed for at køre ud i lokalområdet med den mobile café under overskriften “Social Drive Out”. Allerede i dag, onsdag, kan du finde Livsværkstedernes mobile café igen. Kl. 11.00-12.30 i Skovgårdsparken og kl. 13.00-15.00 på Fredspladsen. Torsdag vil cafeen være i Søvangen i tidsrummet 12.00-13.30.