For nogle uger siden fremlagde Aarhus Kommune et forslag til ændring af indkørslen ved Engdalskolen, sådan at skolens elever kan komme mere sikkert til og fra skole. Dette forslag er nu godkendt af alle relevante myndigheder, og så kan det med al sandsynlighed gennemføres i de uger, hvor skolen er lukket i sommerferien, oplyser ingeniør Chris Harlev Thomsen, Aarhus Kommune.
Den unge fodboldspiller Mostafa Maarouf fra Gellerup scorede i går sit første mål for AGF´s superligahold. Han har netop skrevet professionel kontrakt med AGF og fik chancen i træningskampen mod Horsens. Her scorede han det sidste mål i 3-0 sejren – et mål Stiftens journalist beskriver som i “særklasse”. Læs mere om kampen her
Antallet af indbrud i Gellerup-området faldt i 2018, hvor der var i alt 26 indbrud i bydelen, viser en opgørelse fra Aarhus Kommune. Det svarer til 0,68 indbrud for hver 100 husstande, hvor tallet tilsyneladende stabiliseret sig nogenlunde.