Borgmester Jacob Bundsgaard flytter sit kontor til E&P Huset i Gellerup fra den 26.-30 november. Har du noget, du gerne vil tale med borgmesteren om, får du mulighed for at træffe ham, når han holder “åbent Kontor” i E&P Huset: Tirsdag den 27. november kl. 13.00-14.00, torsdag den 29. november kl. 14.00-15.00 og fredag den 30.november kl. 10.00-11.00. Du kan booke en tid hos borgmesterens sekretær Rouya Hamedani på tlf. 8940 2111/51576767 eller e-mail rh@aarhus.dk.
Rikke Skovgaard Nielsen, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet har for Boligselskabernes Landsforening samlet al tilgængelig viden om effekter af, at man nedriver boligblokke. Det kan blandt andet føre til social isolation og længere vej til arbejdsmarkedet, skriver Jyllands-Posten.
18-årige Pia Silze-Andersen fra Brabrand fik en flot titel til cv´et, da hun sammen med klassekammeraten Sofie Wendelbo forleden vandt DM i Nationaløkonomi på Copenhagen Business School. De går begge på HHX Aarhus Handelsgymnasium. Læs mere her
Vi er kommet ind i den sæson, hvor der er mange penge at spare på varmeforbruget. Brabrand Boligforenings administrationschef Susanne Witting bringer i Skræppebladet en række gode råd til, hvor man kan spare penge, blandt andet ved at holde varmen konstant i stedet for at slukke for varmen om natten.