Aarhus Kommune og det fælleskommunale Østjyllands Brandvæsen foreslår, at man flytter brandskolen fra Kirstinesminde i Skejby til Bautavej 1 i Aarhus Vest tæt på Toveshøj, skriver Stiften. Det undrer formanden for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen, som beder om dokumentation for, at skolen ikke vil genere beboerne med røg og støj.
Den yderligtgående islamistiske forening Hizb ut-Tahrir delte i weekenden løbesedler ud i postkasserne hos en række beboere i Gellerup, hvor de skriver om regeringens ghettoplan. Deres aktion imødegås med vrede af flere beboere i området, skriver TV2 Østjylland.
Lørdag d. 24. marts er der igen bydelsvandring i Gellerup. Turen starter i E&PHuset, Karen Blixens Boulevard 39 med et kort oplæg. Derefter går alle en tur i Gellerup og oplever de mange forandringer, og en mangeårig beboer, Chadi Ali Kayed, vil fortælle om, hvordan det er at bo i Gellerup. Læs mere her