Den planlagte koncert/forestilling på Gasværket fredag aften, The Tarantino Twist Show, er blevet aflyst. Arrangørerne meddeler på Facebook: “Vi er blevet ramt af svær sygdom hos flere af vores bærende kræfter, og derfor har vi set os nødsaget til at aflyse det kommende show. Vi glæder os til at se jer igen i Aarhus til flere fede oplevelser snart.”
Get2Sport har i to dage arrangeret fodboldcamp på Ellehøjskolen. Der var smil, dans og masser af fodbold. Fire af skolens elever fra mellemtrinet gjorde en fremragende indsats som hjælpetrænere skriver skolen på Facebook.
Også i dag er der masser af ferieaktiviteter for børn i alle aldre. Globus 1 har kl. 9-12 en forhindringsbane for de 0-6-årige. Og i Sports- og Kulturcampus er der i samarbejde med Black Top Team breakdance workshop. Kl. 12-14 er det for de 8-12-årige, og fra kl. 14 er det for de 13-16-årige. Kl. 12-16 er der parkour workshop udendørs på Verdenspladsen med undervisning af Aarhus Parkour. Også denne workshop er gratis og er for børn fra 8 år. Kl. 10-13 kan du på Gellerup Bibliotek se film med Alfons Åberg. Mød bare op, det kræver ikke tilmelding.
Også i City Vest fortsætter ferie-aktiviteterne. På Centertorvet kan du i dag kl. 11-15 lave din helt egen græskar-lampe.