En ny grill- og familierestaurant er på vej midt i Gellerup. Zyara kommer den til at hedde og skal ligge centralt på hjørnet af Karen Blixens Boulevard og Inger Christensens Gade. Det bliver den fjerde butik i den røde Zebra House-bygning, hvor også et minimarked, en pizza-restaurant og Bagel King allerede er åbnet.
Tirsdag d. 30. juni kl. 19.00 holder Det gamle Gasværk ordinær generalforsamling på Gasværket, hvor dagsordenen er præcis, som vedtægterne beskriver. Der vil desuden være en forfriskning og lidt mundgodt, lover bestyrelsen.
Østjyllands Politi foretog tirsdag kl. 11.45 ransagning på en adresse i Brabrand. I forbindelse med ransagningen fandt betjenten en bilnøgle og ransagede derfor også den tilhørende bil. Her fandt de i midterkonsollen en del hash og skunk samt poser med færdigrullede joints. I et cykelskur tilhørende adressen fandt betjentene desuden 1,5 kg. Hash. En 28-årig mand med tilknytning til adressen blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.
Stram Kurs/Rasmus Paludan har i dag og de kommende dage anmeldt demonstrationer i Gellerup-området, skriver Lokalavisen. Østjyllands Politi har ved flere tidligere lejligheder forbudt Stram Kurs og partileder Rasmus Paludan at demonstrere i Gellerup, og heller ikke denne gang, får han lov, skriver Jyllands-Posten.