En af Brabrands aktive unge, Anders Stubbe, er sammen med flere andre studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i gang med at undersøge, hvordan foreningslivet får gang i fællesskabet igen. De var forleden på besøg i Brabrand IF, hvor de blandt andre talte med hovedformand Jens Jensen. Og i dag kl. 17.00 kan du deltage i en paneldebat på Zoom. Du kan læse mere på begivenheden her.
I går forsvandt frosten, og den kommende tid siger vejrudsigten plusgrader, og det får isen på søerne til at tø. Derfor må man ikke længere gå ud på isen ved de seks søer, hvor det de seneste dage har været tilladt. ”Dagens boringer viser, at plusgrader og regn gør, at isen tør hurtigt og ujævnt. Det gør det usikkert at færdes på søerne, og derfor har vi besluttet at lukke alle skøjtesøerne fra i dag,” siger Kim Gulvad Svendsen, driftschef, Teknik og Miljø.
Livsværkstederne i City Vest har modtaget 49.875 kr. af Velliv Foreningen til at etablere tre værkstedstilbud for mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet, har psykiske udfordringer og generelt har et begrænset socialt netværk. Du kan læse mere om projektet her.
Skal uddannelse altid være vejen frem – også hvis ens drøm er blevet til virkelighed? Og hvilke bump møder vi selv på vejen, mens vi stræber efter at opnå det, vi drømmer om?De spørgsmål stillede Kvindelogen 82dobbeltx i aftes sig selv og 22-årige Iman Aharrar. Du kan se resultatet her.
Socialdemokratiet og SF i Aarhus Kommune vil have prioriteret en gangbro over krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej. Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, glæder sig over opbakningen, men afventer en faglig vurdering, skriver TV2 Østjylland.