22-årige Nagin Ravand, som er opvokset i Gellerup, var tirsdag sammen med Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen med til at markere FN’s “International Day of the Girl” på gymnasiet i Nærum. Her fik de blandt andet diskuteret kvinders og pigers rettigheder i Afghanistan og i Sahel-regionen. Desuden fik Nagin Ravand mulighed for at overtage udviklingsministerens sociale medier for en dag. På billedet er også Planbørnefondens øvrige ambassadører Andrea Lykke og Josephine Skriver.
I dag fra kl. 13.00 er der efterårsstemning på Fredspladsen foran Gellerup Kirke, hvor Livsværkstederne sammen med Gellerup Kirke inviterer til madskole, hvor menuen står på lækker bønnesuppe.
I eftermiddag kl. 14.00 er der sognecafé i Brabrand Sognegård. Her fortæller Peter Pedersen om, hvordan det er at være sherif i verdens nordligste by, Qaanaaq i Nordvestgrønland. Husk 20 kr. til kaffen.
I eftermiddag kl. 15.00 inviterer Brabrand Husmoderforening til foredrag med Hanne Hedegaard, som fortæller om begivenheder i hendes liv. Det foregår på Lokalcenter Brabrand. Prisen for medlemmer er 30 kr., mens den for ikke-medlemmer er 50,-.
Kunne dine børn mellem 3 og 14 år tænke sig at få muligheden for, at blive model i kampagner, film og TV opgaver? Børnecasting.dk afholder casting i City Vest d. 18. oktober kl. 10-17. Det finder sted i butikslokalet mellem BARe Vin og Louis Nielsen.