Nu kan du for alvor se, hvordan det kommende Sports- og Kulturcampus på Karen Blixens Boulevard i Gellerup kommer til at tage sig ud. Håndværkerne er gået i gang med at beklæde facaden med træ, og byggeriet bliver derfor noget af en kontrast til de omkringliggende betonblokke.
Sdr. Årslev menighedsråd genoptager tirsdag d. 24. august de traditionelle vandringer i området omkring Årslev. I år går turen langs Voldbækken, hvor der bliver mulighed for at se de forandringer, der er sket det sidste års tid. Turen starter kl. 17.00 ved p-pladsen ved Uno-X-tanken på Silkeborgvej og går langs Voldbækken op til Rætebølvej og returnerer langs True Skov. Af hensyn til spisning bagefter må du gerne tilmelde dig via mail til niels@holm-nielsen.dk.
På søndag d. 15. august kan du igen komme med på en historisk vandring gennem Gellerup. “Vandrende P” tager dig med gennem grusveje, gårde, haver og marker og fortæller om Gellerup før Gellerupparken. Hvordan så Gellerup ud, før blokkene blev bygget? Hvem boede i området i nærheden af Brabrand sø? Mødestedet er Information Vest, Tinesvej 31 kl. 14.00. Turen er gratis, men du skal tilmelde dig hos rkaso@aarhus.dk. Læs mere her.
I eftermiddag kl. 14.30 kan de 6-12-årige komme til hyggeligt klippe- og klistreværksted på Gellerup Bibliotek med designer Zulfizar Akhmedova.Her kan man slippe sin fantasi løs og kreere flotte 3D-applikationer ud af stofrester, pynt og pap.
I aften kl. 18.30 skal Brabrands fodboldkvinder forsøge at komme en runde videre i pokalturneringen, når de på udebane møder Søften.
Så er det i dag, at Lokalcenter Brabrand igen lukker op for bankospil. Det foregår kl. 13.15. Du kan tilmelde dig til Birthe Øster på 28575529.