En borger anmeldte i går kl. 17.31, at en gruppe unge drenge var gået ind på en grund ved børnehaven på Jettesvej med en sort sportstaske. En patrulje kørte til stedet og traf de tre unge drenge på hhv. 15, 16 og 17 år. Den 17-årige dreng blev fundet i besiddelse af 1,2 gram hash og blev derfor sigtet for besiddelse af stoffer. Det erkendte han. Både hans familie og de sociale myndigheder blev underrettet.
DR havde succes med serien “180 dage på plejehjem” og søger nu deltagere til et nyt reality-program, der skal foregå i Gellerup. Man får et halvt års gratis husleje, men skal til gengæld levere 30 timers frivilligt arbejde om måneden. Læs mere her
Der skete et færdselsuheld i går aftes ved Silkeborgvej/Åby Ringvej. Ifølge en 21-årig mandlig bilist blev han påkørt af ukendt bilist, der kom kørende i modsatte retning og svingede til venstre ind foran hans bil. Ingen kom umiddelbart noget til, selvom der skete betydelig skader på bilerne. Føreren af den anden bil forlod stedet, inden politiet kom. Politiet har dog en god formodning om, hvem føreren af, da vedkommende lod bilen stå på uheldstedet.
9-årige Frederik Rahn Stampe fra Helenelyst kørte sig i weekenden til en samlet 6. plads ved DM i motocross. Sidste afdeling blev kørt i Roskilde, hvor han klarede sig flot, og der var blot få points til en placering i top-3.