Det ser skidt ud for Brabrands andethold for både kvinder og mænd i efterårets fodboldturnering. Før sidste runde er begge hold så godt som rykket ned. Begge hold kan dog med lidt held stadig klare den i sidste runde. Kvinderne i jyllandsserien tabte 1-5 hjemme til Skødstrup, efter at holdet efter 20 minutter var bagud 0-4. Narin Arslan reducerede for Brabrand til 1-4 (billedet). Herrerne i serie 1 tabte hjemme 0-3 til Nørager Boldklub. Foto: Henrik Andersen.
Denne mandagscafé i Folkehuset Gellerup serverer folkehus-rådet lækker lagkage til alle, som kommer, “fordi vi forhåbentlig kan fejre, at vi kan få lov at blive på adressen i hvert fald et år mere,” lyder det i invitationen. Kig forbi til et par hyggelige timer i folkehuset, hvor der er god tid til snak og hygge. Det er kl. 13-15 på Gudrunsvej 80.
ACFC´s drømme om at rykke op i jyllandsserien led et knæk, da holdet søndag eftermiddag tabte 1-3 i topkampen på udebane mod ASA Aarhus. Nederlaget betyder, at ACFC nu er tre points efter ASA og Nørager Boldklub, der mødes i sidste spillerunde.
“Nogle kalder Maymi Asgari en hættemåge. Andre beder hende om at rejse hjem til den sandkasse, de tror, hun kommer fra. Men hun beholder sit tørklæde på, mens hun kæmper for ligestilling og laver fodboldtricks på sociale medier foran sine knap 800.000 følgere.” Sådan indleder Jyllands-Posten en artikel om freestyle-fodboldspilleren Maymi Asgari fra Skovgårdsparken. Du kan læse artiklen her.
Onsdag aften inviterer Genuina Strik & Håndværk til fyraftensstrik i butikken på Hovedgaden, der holder åbent til kl. 20. Indehaver Sara Brockelmann stiller fra kl. 17.30-20.00 kaffe og snacks frem til alle, som kigger forbi. Pris 50 kr.
En familie på Silkeborgvej har i tidsrummet mellem fredag d. 18/10 kl. 15.30 og søndag d. 20/10 kl. 11.15 haft besøg af indbrudstyve, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
På lørdag kl. 12-15 inviterer billedkunstner Didde Rose til akvarel-workshop, hvor du kan udforske kombinationen af blækkens dybde og akvarellens lethed kan skabe smukke og stemningsfulde kunstværker. “Uanset om du er nybegynder eller har erfaring med akvarel, er denne workshop designet til at inkludere alle,” skriver hun. Det foregår på Silkeborgvej 885. Bestil billet her.